Vores hjemmebane Nørresundby Idrætscenter lægger gulv til søndag den 9. oktober kl. 17.00
Ved første øjekast er Søndermarkens IK ét af de tre oprykkerhold, men det skal man ikke lade sig snyde af. Søndermarkens er et yderst konkurrencedygtigt hold. Kort før sæsonstart spillede vi en træningskamp, hvor vi vandt marginalt, men efter at have været bagud med bare 6 minutter tilbage. Foruden at de har fået deres første to point, har de spillet lige op med nogle rigtig dygtige hold, så det er et hold, vi har den største respekt for.
Vi har brugt ugen på stille og roligt at forberede os, fordi der er nogle “kampe i kampen”, som vi tror bliver vigtige at vinde, hvis resultatet skal falde ud til vores fordel.
De spiller i et højt tempo og har mange dygtige spillere, så vi skal kæmpe om hver eneste bold. Vi har dog også så stor en tro på egne evner, at hvis vi selv spiller op til vores bedste, så trækker vi os også sejrsrigt ud af opgøret fortæller cheftræner Peter Jagd.
Billetter kan købes online HER