3 finaler for EH Aalborg

Sæsonen nærmer sig sin afslutning for håndboldkvinderne i EH Aalborg. SønderjyskE har allerede sikret sig en suveræn 1. plads og dermed tillykke til sønderjyderne, der allerede sikret sig oprykning til landet bedste række.

EH Aalborg skal derimod ud i 3 afgørende “finalekampe”, hvor kravet er 3 sejre ellers bliver det Bjerringbro FH eller Roskilde Håndbold, der løber med den tredje og sidste plads i oprykningsspillet til Ligaen.

Første “finale” spilles nu på lørdag kl. 13.30 på hjemmebanen i Nørresundby Idrætscenter mod Roskilde Håndbold. Hjemmeholdet ligger pt. på rækkens 4. plads med 22 point tæt forfulgt af netop Roskilde Håndbold med 20 point på 5. pladsen.

Der er lagt op til en lige kamp, der forventes at blive tæt og intens. I de to holds første kamp i Roskilde måtte EH Aalborg se sig slået med 33-28. Roskilde Håndbold har dog vist god form med 3 sejre i de seneste 3 kampe efter en mindre downperiode tidligere på sæsonen.

Bjerringbro FH, der netop nu indtager 3. pladsen i rækken møder Gudme HK, der overraskende slog topholdet TMS Ringsted i seneste spillerunde. Der er lagt op til en spændende afslutning på sæsonen, hvor EH Aalborg ud over lørdagens kamp mangler at møde DHG Odense ude og den 26. marts venter AGF hjemme, hvor klubben håber at kunne fylde Nørresundby Idrætscenter med mange tilskuere.

Billetter kan købes på EH Aalborgs hjemmeside