Seneste nyt fra EH Aalborg

Læs om kampe og resultater

Cheftræner Peter Jagd gør status efter Generation Handball

6. august 2022

Cheftræner Peter Jagd gør status efter sæsonens første del af opstartsprogrammet som bød på to træningskampe under Generation Handball i Viborg. Til stævnet deltog også EH Aalborg Ungdom som stillede op i U-20 rækken. Her blev det til en flot andenplads i A-finalen mod Herning Ikast Håndbold. Stort tillykke med sølvet! Denne kamp kan ses eller genses på Generation Handball´s Facebook-side.

Peter Jagd udtaler om seniortruppens træningskampe:

🇩🇪 Füchse Berlin - På trods af en dårlig start med mange tekniske fejl, kom vi godt efter det. Selvom vi flere gange var "nede i sækken", fik vi afgjort tingene til vores fordel til sidst. Der var ikke andet på spil end æren, men evnen til at vinde håndboldkampe skal man ikke underkende, og vi viste tirsdag aften, at vi er i stand til dét!

🇳🇴 Follo HK - Som én af spillerne på bænken sagde undervejs, så "kunne det lige så godt have været fredag d. 13". Efter bare 25 minutter var vi 3 skader rigere: Skader som forhåbentligt ikke er slemme, men som påvirkede os alle i den resterende del af kampen. Vi ønsker de tre spillere rigtig god bedring, og glæder os til at se dem tilbage på banen - forhåbentligt allerede i næste uge.Det er dog desværre ikke undskyldning nok for særligt vores kvalitet i afslutningerne, som var under niveau. Det var nok én af de primære årsager til, at det ikke endte med en sejr, men det er vi derfor nødt til at få kigget på til træning i næste uge. Afslutningerne er jo trods alt en ret vigtig del af spillet. Derudover tog kampen en lidt anden drejning end forventet, men vi fik gjort os nogle værdifulde erfaringer i mange andre dele af spillet, end vi måske havde regnet med. Det må vi evaluere på og træne i næste uge, inden der venter en rigtig god tur til Sverige og tre kampe til Annliz Cup.

Cheftræner Peter Jagd
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram