Landsholdsspiller forlænger – Senere i aften kan LIGA drømmen gå i opfyldelse!
EH Aalborg kan med glæde præsentere, at Clara Lerby har forlænget sin kontrakt. Den dygtige svensker, der netop er blevet udtaget til det svenske A-landshold, har sat sin underskrift på endnu en sæson i EH Aalborg, til hvad der ligner en sæson i Kvindeligaen.
Clara er suveræn topscorer i 1. Division, og det glæder derfor cheftræner Peter Jagd, at han også har Clara Lerby til rådighed næste sæson:
”Clara er jo først og fremmest en enormt dygtig fløjspiller. Mere end 8 mål pr. kamp i sæsonen taler sit tydelige sprog: Det er både på straffekast, kontra og de ”almindelige” fløjskud. Men dertil går Clara forrest på mange af de værdier, vi vægter højt: Hun stiller store krav til sig selv, hendes holdkammerater og trænerteamet, og det er med til at holde os alle sammen skarpe. Clara har med andre ord rigtig stor værdi for holdet, og bliver en vigtig brik for at opnå næste sæsons mål.”
Clara siger selv om hendes forlængelse:
”Jeg føler at dette er det rigtige sted for mig at fortsætte med at udvikle mig. Jeg er virkelig glad for holdet og alle omkring. Jeg føler, at vi kan have noget godt i gang, og jeg vil selvfølgelig gerne være en del af det. Vi har også de bedste fans, og jeg elsker at spille for dem”.
Clara og resten af truppen går på banen i aften på udebane i Ejstrupholm Hallen, hvor et enkelt point er nok til at sikre oprykning til ligaen! KOM SÅ EH!