Seneste nyt fra EH Aalborg

Læs om kampe og resultater

EH Aalborg tog holdets 11. sejr i træk

6. januar 2024

EH Aalborg tog lørdag eftermiddag hul på 2. halvdel af sæsonen ude mod Søndermarkens IK i kvindernes 1. division. Efter et forrygende efterår med 10 sejre i 10 mulige og en førsteplads i rækken, var det vigtigt for Aalborg holdet at komme godt fra start til de alt afgørende kampe om den direkte oprykningsplads.

I julepausen har EH Aalborg fået tilgang af 2 nye spillere: Signe Vetter fra Viborg HK og Tine Geertsen fra SønderjyskE , det er planen at disse 2 spillere skal overtage pladserne efter de skadede spillere heriblandt Mette Brandt Nielsen. Og lad det være sagt med det samme begge debutanter fik den bedst tænkelige start i EH Aalborg trøjen. Signe Vetter scorede 3 ud af EH Aalborgs 4 første mål i kampen. Og Tine Geertsen scorede i 1. halvleg 4 mål i EH Aalborg trøjen.

Flot start i EH Aalborg trøjen til debutanterne

EH Aalborg startede 1. halvleg stærkt og fik sig hurtig bragt foran 0-3, herefter fulgtes holdene ad de næste 10 minutters tid. Marlene Lau Dahlmann bragte EH Aalborg foran 5-9 efter små 17 minutters spil på et flot mål. EH Aalborg holdt sig halvlegen igennem i førerposition og kunne gå til pause med en 11-16 føring.

Signe Vetter åbnede EH Aalborgs scoringkonto i 2. halvleg til 12-17 i EH Aalborg favør. EH Aalborg var gennem hele 2. halvleg i kontrol og og udbyggede stille og roligt føringen, hvor Marlene Lau Dahlmann efter 52 minutters spil kunne bringe EH Aalborg på deres første 7 målsføring til 20-27, hvilket tvang hjemmeholdets træner til at tage Team Timeout. Herefter fik hjemmeholdet bedre fat, dog uden at kunne true EH Aalborgs sejr.

Kampen ender med en EH Aalborg sejr på 24-28 ude mod Søndermarkens IK.

EH Aalborgs debutanter Signe Vetter og Tine Geertsen delte topscorerværdigheden med 6 mål hver for EH Aalborg. En flot debut til begge, der venter helt sikkert flere gode oplevelser i EH Aalborg trøjen.

Alt i alt var den en flot holdpræstation af EH Aalborg i dagens udekamp mod Søndermarkens IK. Dagens øvrige resultater i 1. division kvinder: Roskilde HK vs Aalborg HK 40-16 og TMS Ringsted vs Høj 24-23

Næste opgave for EH Aalborg bliver i Idrætscenter Vendsyssel I Vrå lørdag den 13. januar kl. 14.00, hvor EH Aalborg tager imod Fredericia HK.

Målscorer EH Aalborg: Signe Vetter 6, Tine Geertsen 6, Sofie Lassen Nygaard 4, Mile Eisenhardt 3, Clara Lerby 3, Marlene Lau Dahlmann 2, Maiken Skov Nielsen 1, Lin Johannsen 1, Isabella Sørensen 1 og Thelma Helenius 1.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram