Seneste nyt fra EH Aalborg

Læs om kampe og resultater

EH Aalborg vinder sikkert mod SIK

9. oktober 2022

Søndag eftermiddag tog EH Aalborg imod Søndermarkens IK. Med en pænt besøgt hjemmebane var hjemmeholdet klar fra start, der var masser af bevægelse i forsvaret og angrebene blev gennemført med stor præcision og fart. Derfor kunne Marlene Lau Dahlmann også bringe EH Aalborg foran 4-1 efter små 6 minutters spil. Det var en føring, der sikkert blev udbygget til 8-2 efter knap 12 minutters spil af 1. halvleg igen var det Marlene Lau Dahlmann, der scorede sit 3. mål i kampen.

Kampens spiller Frida Høgaard Nielsen bragte EH Aalborg på 13-5 efter 22 minutter. Frida blev også kampens spiller for EH Aalborg.

Gæsterne kom lidt bedre med i 1. halvleg sidste del, men EH Aalborg gik til pauseføring med 16-10

Starten på 2. halvleg blev udfordrende men på trods af at Søndermarkens målvogter Natasja Kyndesen tog godt fra i denne periode, lykkedes det aldrig gæsterne at komme helt tæt på.

EH Aalborg holdt gæsterne på afstand hele 2. halvleg og lukkede kampen sikkert med en 31-20 sejr. Næste opgave for EH Aalborg bliver ude mod Roskilde før den igen står på hjemmekamp den 21. oktober kl. 19.30 i Nørresundby Idrætscenter.

Målscorer for EH Aalborg: Frida Høgaard Nielsen 7, Mille Eisenhardt 5, Marlene Lau Dahlmann 4, Andrea Jacobsen 4, Sofie Lassen Nygaard 3, Astrid Lynnerup 3, Maiken Skov Nielsen 2, Martine Tveter 2, Johanne Bagger Graugaard 1

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram