Seneste nyt fra EH Aalborg

Læs om kampe og resultater

Emma Laursen skifter til ligaklub - fra næste sæson

29. januar 2021

Emma Laursen vil fra næste sæson være at finde i en ny klub. Emma har takket ja til et tilbud fra en ligaklub og forlader dermed Aalborg efter den igangværende sæson. Emma skiftede til EH Aalborg fra Silkeborg-Voel og var udset en stor rolle i Allan Heine´s nye trup hvor det indtil nu er blevet til 56 mål i 15 kampe. Det glæder os at Emma nu er klar til det næste skridt og vi ser frem til at følge Emma forløse det store talent i den bedste danske håndboldrække. Men først glæder vi os til flere mål fra Emma´s hånd i den resterende del af sæsonen.

Allan Heine udtaler:

“Emma har i sin tid i Aalborg udviklet sig både på og udenfor banen. At hun allerede nu er klar til next level og træde ind på et etableret ligahold er ikke kun et skulderklap til Emma, men også det setup vi har i EH Aalborg. Selvom jeg gerne havde set Emma fortsætte i EH Aalborg, så ser jeg med glæde frem til at følge Emmas udvikling i et andet setup”

Emma udtaler:

Jeg har været utrolig taknemmelig for min tid i EH Aalborg. Jeg har fået lov til at udvikle mig både som spiller, men også som person. Jeg vil gerne takke klubben, Allan og mine holdkammerater for at have gjort min tid i EH Aalborg til en god tid. Jeg skifter for at prøve mig selv af på et højere niveau og for at kunne fortsætte min videre udvikling som håndboldspiller og som person. Men sæsonen 20/21 heldigvis ikke ovre, og nu er der fuld fokus på at slutte sæsonen godt af, hvor der heldigvis venter en helt masse gode kampe.

Af Simon Knøsgaard

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram