Søndag aften udspillede der sig et håndbolddrama i Holstebro, hvor der var topkamp i kvindernes 1. division, men dramaet endte godt for EH Aalborg, da det blev til en flot sejr på 25-26 mod liga nedrykkerne fra Holstebro.
EH Aalborgs Andrea Jacobsen åbnede kampen med sin 0-1 scoring efter 1 minut og hun scorede også kampens sidste mål til 25-26 i EH Aalborgs favør. I kampens indledning var det værterne, der havde overhånden, efter 8 minutter førte hjemmeholdet 5-2. EH Aalborg kom bedre med i kampen og fik langsomt tiltvunget sig et overtag. Efter 21 minutters spil kunne EH Aalborgs Cecilie Termansen bringe EH Aalborg foran 10-11 og med yderligere 2 mål fra Cecilie Termansen inden pausen kunne EH Aalborg gå til pauseføring på 12-15.
Astrid Lynnerup scorede 2. halvlegs første mål til 12-16 og spillede en flot kamp med 7 scoringer i alt. Midtvejs i 2. halvleg fik hjemmeholdet igen kontakt med EH Aalborg ved 19-19, herefter var kampen helt lige frem til det 55. minut, hvor Andrea Jacobsen bragte EH Aalborg foran med 23-25.
Og sammenholdt med at Holstebro et par minutter senere tillod sig at brænde et straffekast, kunne Andrea Jacobsen med 31 sekunder igen score til 25-26. Det lykkedes ikke for hjemmeholdet at score udligningsmålet. Derfor kunne EH Aalborg rejse hjem fra Holstebro med en flot sejr mod en af de nærmeste oprykningskandidater
Mål for EH Aalborg:
Andrea Jacobsen 8, Astrid Lynnerup 7, Cecilie Termansen 3, Frida Høgaard Nielsen 3, Märtha Hedenquist 2, Mille Eisenhardt 1, Martine Tveter 1 og Marlene Lau Dahlmann 1