Fredag tager EH Aalborg imod DHG Odense

EH Aalborg er kommet flot igang med sæsonen, de seneste 4 kampe er vundet sikkert og det kræver en ny sejr på fredag kl. 19.30 i Nørresundby Idrætscenter mod DHG Odense.

Fredagens modstander fra DHG Odense er en modstander, der ikke helt har fundet den tidligere form. Men det er et hold med mange dygtige spillere, så hvis vi skal fortsætte vores gode sejrsstime, kræver det en god indsats fortæller cheftræner Peter Jagd.

Vi har selv spillet rigtig godt, og specielt vores sejr i Roskilde giver ekstra tro på egne evner, men vi er også meget bevidste om, at det ikke kommer af sig selv. Vi skal være fuldt fokuserede på opgaven fredag aften, men hvis vi kan få løst deres mange individuelle angrebskompetencer som DHG kommer med, samt scoret på et dygtigt målvogterpar, så har vi en god chance for at få 2 point fredag aften.

Billetter kan købes ved indgangen.