Seneste nyt fra EH Aalborg

Læs om kampe og resultater

Hårdtarbejdende kontraspiller på plads i EH Aalborg

23. april 2022

Vi er glade for at kunne offentliggøre at endnu en talentfuld spiller er på plads til næste sæson. Marlene Dahlmann skifter fra Bjerringbro fH til EH Aalborg og gør dermed holdkammerat Astrid selskab efter sommer hos Nordjyllands elitedamer. Marlene er kendt som en stærk spiller med kvaliteter i begge ender af banen og særligt i kontrafasen er Marlene en stor mundfuld for mostanderen. En hårdtarbejdende og fokuseret spiller som ser frem til at tage nye skridt i den personlige og sportslige udvikling. Velkommen til Marlene!

Kommende Cheftræner Peter Jagd udtaler: ”Marlene kommer til EH Aalborg fra Bjerringbro FH. Vi er rigtig glade for, at Marlene vil være en del af EH Aalborg næste sæson. Jeg har fulgt Marlene i en del år efterhånden, og jeg synes virkelig, hun har et højt niveau. Hun er god på afslutningerne, og så er hun altid garant for at være først fremme på banen i kontrafasen. Det bliver vigtigt for holdets succes næste sæson. Marlene er desuden kendt for stor dedikation til håndbolden og hårdt arbejde hver eneste dag. Udover hendes håndboldmæssige kompetencer, er hårdt arbejde også en kompetence vi værdsætter meget. Vi glæder os til at se Marlene trække EH Aalborg-trøjen over hovedet.

Marlene udtaler om skiftet: “Jeg har valgt at skifte til EH Aalborg, da det er det rigtige tidspunkt for mig at prøve noget nyt. Jeg glæder mig rigtigt meget til at skulle starte i EH Aalborg, samtidig med at jeg starter på studie i Aalborg. Jeg tror kombinationen af studie og et professionelt setup i EH Aalborg er det helt rigtige for min udvikling.”

Foto: tophåndbold.dk / BfH

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram