Seneste nyt fra EH Aalborg

Læs om kampe og resultater

Isabella Sørensen tager springet til 1. division

18. juli 2023

Sidste år gjorde bagspilleren Isabella Sørig Sørensen en god figur for klubbens U19-hold, og næste sæson skal hun derfor tørne ud for klubbens 1. Div. hold. Isabella trænede ofte med 1. Div. sidste sæson, og var også udtaget til oprykningskampene mod Ajax København, men nu ser hun frem til at blive en fast del af truppen:

Jeg ser frem til at fortsætte i EH Aalborg fra næste sæson, idet jeg trives godt i klubben både på og udenfor banen. Jeg har de seneste fem sæsoner spillet i ungdomsafdelingen, og da jeg fik tilbuddet om at blive en del af truppen, var det ikke så svær en beslutning, og jeg ser nu frem til min første sæson som seniorspiller!

Cheftræner Peter Jagd ser også frem til at få Isabella ind som en fast del af holdet:

Isabella gjorde det rigtig godt i sidste sæsons U19 Liga og til mange af vores træninger. Hun kommer med en masse energi og en rigtig spændende evne til at kunne lave mål ud af ingenting. Nu skal vi have kigget på at bringe de kompetencer i spil i vores koncept, og kan vi lykkes med dét, så er det absolut en spiller, man skal holde øje med.

Vi glæder os til endnu en sæson med Isabella i EH Aalborg, og denne gang i 1. Div.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram