Johanne har endnu et år tilbage af hendes kontrakt, og vi kan derfor se frem til en sæson mere med hende i målet. Sidste år havde hun en flot sæson med imponerende redningsprocenter, så cheftræner Peter Jagd har høje forventninger til næste sæson:
”Johanne vandt hurtigt holdkammeraternes respekt gennem hendes dedikation og spilforståelse, men så absolut også gennem mange redninger. Tilliden fra hele holdet var enormt stor, og det vil den også være til den kommende sæson. Johanne har høje forventninger til sig selv og holdet, så jeg er sikker på, at hun igen kan være med til at løfte vores præstationer, og få os med i kampen om oprykning til Kvindeligaen.”
Johanne siger selv om den kommende sæson:
”Jeg glæder mig meget til endnu en sæson i EH Aalborg, da jeg har det rigtig godt på holdet og i klubben. Den seneste sæson har jeg udviklet mig på flere områder og den udvikling, håber jeg at bygge videre på den kommende sæson. Jeg har høje forventninger til, hvad vi som hold kan præstere, og jeg glæder mig helt vildt til at starte den nye sæson med et hold, der bliver en god blanding af nye og gamle spillere i klubben.”
Vi ser frem til endnu en sæson med flotte redninger fra Johanne.