Kravet er sejr

På søndag d. 14. maj kl. 19:00 skal EH Aalborg på hjemmebane i Skansen forsøge at revanchere sidste uges nederlag til Ajax København. Turen til Ajax København blev desværre til et nederlag på 29-25, og nordjyderne er derfor tvunget til en sejr på hjemmebane, for at tvinge kvalifikationskampene om en plads i næste sæsons Kvindeliga ud i en tredje kamp. Men det har EH Aalborg en plan for:

“Vi har selvfølgelig evalueret kampen grundigt og forsøgt at tage en masse ting med derfra. Folk vil ikke se et helt nyt EH Aalborg-hold næste kamp, men vi har kigget på nogle små detaljer som vi vil bringe i spil på søndag. Vi er all-in på en sejr, for vi tog fra København med en fornemmelse af, at vi sagtens kan være med, og at vi fortsat har en chance for at spille os i Ligaen.

Sidste kamp havde vi nogle dyre minutter i begge halvlege, og dem skal vi selvfølgelig forsøge at minimere. Men i modsætning til sidste kamp, har vi forhåbentligt et trofast hjemmepublikum i ryggen, der kan løfte os de ekstra procenter, der kan give os sejren søndag” siger cheftræner Peter Jagd.

Billetter kan købes i døren