Seneste nyt fra EH Aalborg

Læs om kampe og resultater

Lørdag skal vi tilbage på sejrsporet

31. marts 2023

På lørdag kl. 14:00 spiller EH Aalborg sidste kamp i Nørresundby Idrætscenter i dette års grundspil af 1. Division. Gæsterne er sjællandske HIK, og selvom EH Aalborg med hjælp udefra kan spille sig i Ligaen, er det med fuld fokus på kampen i Skansen - Cheftræner Peter Jagd:

"Oven på sidste uges skuffelse mod Bjerringbro, har vi af flere årsager brug for at rejse os: Først og fremmest har vi noget at bevise overfor os selv, og dernæst skal vi selvfølgelig spille vores chance for at kunne blive 1'er. Det kræver dog hjælp fra Holstebro mod Bjerringbro, og selvom vi selvfølgelig håber rigtig meget på en hjælpende hånd, så regner vi ikke med noget.

Fokus ligger derfor på at skulle levere en god præstation og vinde en håndboldkamp. Kort før jul var vi på besøg hos HIK, hvor de virkelig udfordrede os. Dét forventer vi, at de vil forsøge en gang til, men vi forventer også, at vi kan vise vores klasse og få slået fast, at det er top mod bund. Dernæst håber vi også at kunne slutte grundspillet godt af foran vores trofaste hjemmebanepublikum, inden et formodet kvalifikationsspil venter" siger cheftræner Peter Jagd.

Alle kampene i 1. division kvinder spilles lørdag kl. 14.00, det bliver spændende at følge med i kampen mellem Holstebro og Bjerringbro - tager Holstebro point mod Bjerringbro vil EH Aalborg med en sejr rykke direkte i Ligaen. Det bliver en spændende lørdag i Nørresundby.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram