Færøske Margit Friðmundsdóttir bliver næste sæson en fast del af målvogterteamet i EH Aalborg, hvor hun sammen med Johanne Graugaard skal holde modstanderne fra at score mål. Kommende cheftræner Peter Jagd glæder sig til arbejdet med Margit: ”Margit har i hendes tid i EH Aalborg gjort et godt indtryk: Først og fremmest springer hendes arbejdsiver i øjnene, hvor hun altid er interesseret i at blive dygtigere og ved, hvor hårdt arbejde det kræver. Dernæst er det en målvogter med et højt topniveau, der virkelig kan brænde nogle store præstationer af. Samarbejdet mellem de to målvogtere tror jeg også, kan blive en stor styrke, hvor begge er yderst dedikerede og kommer til at agere som et ’team’ mere end som konkurrenter – samtidigt med, at de forhåbentligt vil presse hinanden til træning. Vi glæder os rigtig meget til at få Margit med i truppen.” siger Peter Jagd.
Selv siger Margit om skiftet: ”Jeg har valgt EH Aalborg, da jeg ser klubben som det bedste udviklingssted for mig, hvor ambitionsniveauet er højt, samtidigt med at der er plads til studiet. Jeg har været en del af truppen siden oktober og er meget spændt på at fortsætte, og glæder mig til at være en del af kampen op mod ligaen”.
Vi ser frem til at se Margit i EH Aalborg-målet den kommende sæson!