EH Aalborgs stabile playmaker Mille Eisenhardt er også at finde for EH Aalborg i den kommende sæson. Efter en flot sidste sæson, hvor hun flere gange var kampafgørende, herunder i playoff-kampene om oprykning til Ligaen, er hun klar til at gøre kunsten efter næste sæson:
”Efter mange overvejelser har jeg valgt at tage en sæson mere i EH, da jeg har det godt med pigerne og samtidig har mulighed for at fortsætte mit studie” siger Mille Eisenhardt selv.
Cheftræner Peter Jagd ser også frem til en sæson mere med Mille på holdet:
”Mille er i særdeleshed dygtig på hendes assistspil og spilforståelse, og er dermed et stort bindeled i vores angrebsspil. Den seneste sæson har hun også fået lagt lag på hendes egne chancer, hvor særligt hendes duelspil i midten samt yderside backs er blevet rigtig skarpe. Hvis hun kan fortsætte den udvikling, er det en spiller, de andre ikke kan undgå at forberede sig på.”
Vi glæder os til endnu en gang at se EH Aalborgs nr. 44 trække trøjen over hovedet.