Pressemeddelelse 23.11.2024

EH Aalborg har afholdt generalforsamling den 14. november 2024, hvor der blev gjort status over sæsonen 2023-2024.
For andet år i træk kunne klubben præsenterer et overskud, denne gang på 39.950 kr.
Sportsligt har det været en fantastisk sæson med oprykning til Kvindeligaen.

Direktør Anita Vivi Lilholt takker af efter to år i bestyrelsen og et år som direktør i EH Aalborg. Klubben ønsker at udtrykke deres dybfølte taknemmelighed for Anitas store indsats og dedikation. Anita selv udtrykker taknemmelighed for den spændende rejse i EH Aalborg og de mange oplevelser, hun har mødt undervejs.

Kim Eugen Mortensen træder tilbage efter et år i bestyrelsen. EH Aalborg takker Kim for hans værdifulde bidrag, især hans arbejde med at forbedre klubbens hjemmeside.

Anja Rørdam Nielsen træder tilbage efter et år i bestyrelsen. EH Aalborg takker også Anja for hendes indsats og engagement.

På generalforsamlingen blev følgende valgt ind i EH Aalborgs bestyrelse:

  1. Erik Pedersen – Formand
  2. Henning Simonsen – Næstformand
  3. Simon Aagaard – Direktør
  4. Henrik Thomsen – Bestyrelsesmedlem
  5. Rene Jensen – Bestyrelsesmedlem

For yderligere information, kontakt venligst EH Aalborg.