Seneste nyt fra EH Aalborg

Læs om kampe og resultater

Så er der lagt op til et brag af en topkamp

24. november 2022

Lørdag eftermiddag kl. 14.30 fløjtes der op til et brag af en topkamp i kvindernes 1. division mellem EH Aalborg og Bjerringbro fH i Nørresundby Idrætscenter.

Holdene deler 1. pladsen i rækken tæt forfulgt af Holstebro. Alle 3 hold har kun tabt en kamp i sæsonen. Gæsterne fra Bjerringbro fH har 2 markante spillere, som EH Aalborg skal holde et vågent øje på. Louise Søndergaard med 64 scoringer i 8 kampe og deres dygtige playmaker Line Gyldenløve Kristensen med 51 scoringer. Kan værterne fra EH Aalborg få styr på disse to spillere, er meget vundet for EH Aalborg.

EH Aalborg har vist god form de seneste kampe og har kun tabt sæsonens første kamp ude mod TMS Ringsted. Siden da er det blevet til ene sejre.

EH Aalborg har trænet godt op til kampen og holdet ser frem til en spændende kamp, hvor det bliver marginalerne, der kommer til at afgøre hvem, der skal tage sejren.

Som noget ekstra umiddelbart efter håndboldkampen - Vises Danmarks VM kamp mod Frankrig på storskærm fra kl. 17.00 inde i opvisningshallen. Der bliver opsat et stort lærred på endegavlen i hallen og der serveres kolde øl og vand samt snacks. Så den gode stemning fra håndboldkampen skal EH Aalborg kvinderne gerne skabe, så den fortsætter til fodboldkampen og forhåbentlig en dansk sejr.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram