Fredag aften kl. 19.30 er vi klar til sæsonens første hjemmekamp i Nørresundby Idrætscenter. Efter sidste uges smalle nederlag til TMS Ringsted har vi en del at revanchere, og det har vi tænkt os at gøre – fortæller EH Aalborgs cheftræner Peter Jagd.
Sidste træning torsdag aften inden træningen var med masser af smil og intensitet.
Vi får et Gudme HK-mandskab på besøg, som vi ikke har noget ret stort kendskab til. De har haft en meget stor udskiftning på holdet, og kommer derfor til kamp med et relativt ungt men forventeligt også løbevilligt hold. Der i mange år har været et kendetegn for GOG.
Vi har derfor et stort fokus på vores egen præstation, hvor vi har sat os nogle mål for kampen, som vi forsøger at nå. Når vi når dem, har vi også en forventning om, at det kan føre til en sejr.
Vi håber at se en masse mennesker fredag aften i sæsonens første hjemmekamp. Vel mødt