Sikker sejr med hjem fra Fyn

En stærk start på onsdagens kamp i Gudme af EH Aalborg. Cecilie Termansen åbnede scoringskontoen for Aalborg allerede efter 30 sekunder til 0-1, herefter så EH Aalborg sig ikke tilbage i 1. halvleg.

Efter 13 minutters spil bragte Rikke Hoffbeck Petersen aalborgenserne foran 3-9. Målet fremtvang at Gudme HKs træner tog timeout. Gudme HK kom lidt bedre ind i kampen efter timeouten og kunne med et par mål reducere til 5-9 inden EH Aalborg igen fik gang i scoringerne og kunne gå til pause med en 12-16 føring.

Anne Brinch-Nielsen åbnede scoringen i 2. halvleg og øgede føringen for EH Aalborg til 12-17 og med 6 scoringer til Aalborg damerne i de første 6 minutter af 2. halvleg mod en enkelt Gudme scoring, ja så var kampen mere eller mindre afgjort da Märta Hedenquist scorede 13-22 for EH Aalborg.

Efter 43 minutters spil bragte Rikke Hoffbeck Petersen EH Aalborg på 13-26, hvilket også var kampens største føring. EH Aalborg slappede lidt af hvilket gav Gudme HK 3 mål i træk. Herefter mistede EH Aalborg damerne koncentrationen hvilket bragte hjemmeholdet tilbage i kampen og var tætteste på ved 24-29.

De sidste 15 minutter var i kontrast til de første 45 minutter. Kampen endte dog med en sikker EH Aalborg sejr på 24-34.

Kampens EH Aalborg målscorer var: Sandra Erlingsdottir 9, Caroline Højer Sørensen 8, Rikke Hoffbeck Petersen 8, Anne Brinch-Nielsen 3, Märta Hedenquist 3, Cecilie Termansen 2, Mille Eisenhardt 1