Onsdag havde EH Aalborg i samarbejde med klubbens hovedsponsorer indkaldt til informationsmøde om fremtiden og de mål klubbens bestyrelse har sat for de kommende 3 år.
Som mange andre klubber og senest set ved at Vendsyssel Håndbold er gået konkurs, har de seneste 2 år med corona også været særdeles svære for EH Aalborg, der har mærket at sponsorerne har holdt igen med sponsoraterne samt muligheder for at lave koncerter og andre events har været ikke eksisterende og dermed manglende indtjening til klubkassen.
Derfor har EH Aalborg også været tvunget til at skære 500.000 kr. i budgettet for trænere og spillere for den kommende sæson, idet man fra bestyrelsens side har ønsket, at udvise rettidig omhu. Derfor har EH Aalborg også lavet flere tiltag for at få skabt den nødvendige indtjening.
På stormødet oplevede EH Aalborg stor opbakning fra nuværende sponsorer samt ikke mindst nye sponsorer. Sparekassen Danmark, der gennem flere år har været en af de store støtter for elitehåndbolden i EH Aalborg bakkede flot op omkring det nye projekt.
Ideen er at skabe et nordjysk damehåndboldhold, der kan komme i ligaen og være med til at præge ligaen er ikke ny, men tiden er nu moden til at skabe fundamentet for satsningen. Derfor arbejdes der på at skaffe det økonomiske grundlag for, at der kan blive ansat en fuld tids ansat direktør/daglig leder. Dernæst også at det økonomiske fundament bliver skabt for et økonomisk bæredygtigt projekt, der bringer nordjysk kvindehåndbold tilbage til toppen af dansk håndbold.
Der vil allerede nu komme flere tiltag, der skal sikre en bedre økonomi allerede i 2022. Allerede den 26. marts kl. 12.30 i forbindelse med hjemmestævnet bliver der i VIP lokalet afholdt Spinning Grand Prix. Det er klubbens håb, at køre 150.000 kr. ind via gavmilde sponsorer, der støtter med 50 kr. pr. kørt km. Til hjemmestævnet arbejder EH Aalborg på at få min 800-1000 tilskuere i hallen.
Allerede den 31. marts kl. 19.00 bliver der i Nørresundby Idrætscenter afholdt Ginsmagning ved Salut Event – Igen den 2. juni og kl. 19.00 samme sted bliver der afholdt Cocktailsmagning samt den 15. september kl. 19.00 også samme sted bliver der afhold vinsmagning – billetter kan købes på klubbens hjemmeside. Priserne pr. smagning er 275 kr. og en billet til alle 3 smagninger koster kun 650 kr.
Endelig er det også muligt at blive målsponsor. Via klubbens hjemmeside kan man fra kun 0,50 kr. pr mål støtte op omkring holdet. Mange bække små, bliver til en stor å er temaet for målsponsoraterne. Der udtrækkes hver uge præmier til dem, der har indgået et målsponsorat.
Der bliver i disse uger arbejdet intenst på at skabe fundamentet for en succesfuld fremtid for nordjysk kvindehåndbold.