Seneste nyt fra EH Aalborg

Læs om kampe og resultater

Talentfuld højre fløj fortsætter i EH Aalborg

6. juli 2023

Maiken Skov Nielsen fortsætter på højre fløj for EH Aalborg den kommende sæson. Maiken har bl.a. fået sin opvækst i EH Aalborg, og det er derfor en spiller der virkelig bærer klubbens værdier. Det er samtidigt en yderst vellidt spiller, som cheftræner Peter Jagd glæder sig til at arbejde videre med:

At vi kan fortsætte med Maiken er er kæmpe gevinst for holdet. Maiken har ikke fået så meget spilletid, som hun kunne have tænkt sig, men jeg er sikker på, at der nok skal blive minutter at hente i den kommende sæson. Maiken er på en position med hård konkurrence, men træningsindsatsen og hendes effektivitet i kampene skal nok få hende til at flytte sig yderligere og tilkæmpe sig spilletid. Hvis hun kan flytte sig lige så meget som sidste sæson, så skal man i allerhøjeste grad holde øje med hende!

Selv siger Maiken:

Jeg er super glad for, at skulle have endnu en sæson i EH-trøjen. Jeg har været i klubben siden ungdom, og trives rigtig godt på holdet og i det høje ambitionsniveau. Jeg ser EH Aalborg som værende det rette sted for min udvikling som håndboldspiller, samtidig med at jeg kan starte studie ved siden af. Vi var rigtig tætte på oprykningen i denne sæson, og jeg håber på, at kunne være med til at tage den hele vejen i næste sæson.

Vi ser frem til endnu en sæson med Maiken Skov på holdet!

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram